Tåge om en landsby

Jeg har altid været fascineret af tåge. Når man som jeg står tidligt op, dels pga. jobbet og morgenfodring af dyr, dels fordi jeg er A-menneske (jeg har intet imod at stå op kl.5 om morgenen, selv når jeg har fri – jeg er nok ultra-A-menneske), bliver jeg ofte belønnet med syn som dette:

Det sætter fantasien i gang. Hvad er det, tågen skjuler? Har ellepigerne været ude at danse?

I Tågespind er der en hel del scener med tåge. Så mange, at jeg ofte manglede synonymer for tåge. Det danske sprog kan tilbyde dis, mosekonebryg og havgus og de betegner alle en bestemt form for tåge, så dem kan man ikke bruge, bare fordi man vil variere sit sprog lidt.

Der er mange slags tåge. Der er de lette skyer, der kun lægger sig over dele af landskabet og lader træer og bygninger rage op over. Der er disen, der doucher alle farver. Der er mosekonens bryg, som ruller ind over marken som et bølgende tæppe. Der er den grå masse, der lægger sig tungt og vådt over det hele og farver alt gråt. Tågemuren, der urørlig, men nærmest massiv, blokerer for udsynet, så man kan føle sig helt alene i verden. Gusen, der trækker ind fra fjorden medbringende en lugt af tang.

Jeg er sikker på, at vi engang havde et ord for hver slags tåge. Men de er gået tabt i årenes løb, så vi må klare os med beskrivelser i stedet.

Smukt er det. Hos mig springer gamle sagn om ellepiger og troldfolk op i hovedet. Det undrer mig ikke, at de er opstået. Tåge kan opføre sig omtrent som om, den er levende. Smyge sig rundt om konturer i landskabet, som om den har en selvstændig vilje. Danse som et genfærd fra en svunden tid.

Min hovedperson, Karen, lever i en landsby. Små huse og gårde, der trykker sig mod hinanden, holder tågen ude med deres mure. Men menneskene er nødt til at bevæge sig ud, og Karen finder ud af, hvad tågen rummer for hende.

Den allerførste scene, jeg skrev i Tågespind, var inspireret af en solopgang i tåge. Den er der stadig. I redigeret udgave, men det var den, der startede det hele. Tænk, hvis tågen var mere end blot vanddamp? Tænk, hvis den kunne formes og styres? Tågespind tog afsæt i de tanker.

Let morgentåge over en mose. En mose har også en stor rolle i min historie, men den fortjener sit eget indlæg.

Billederne er taget af mine naboer, Eva Schiermacher og Klaus Møllgård. De er meget skarpere med et kamera end mig.

Comments 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *