Skriv en bog på et år – uge 40

Hvor er det vildt. Nu varer det ikke længe, før året er gået, og jeg er ikke engang i nærheden af at være færdig. Alligevel er jeg nu ganske tilfreds, for historien former sig fint og jeg er glad for dens udvikling. Jeg har fået skrevet nogle nye kapitler fra Daniels synsvinkel og fra skurkens synsvinkel, og de bringer absolut mere dybde ind i deres karakterer og i hele historien.

Jeg har startet på en sindssyg uge rent arbejdsmæssigt, og der bliver derfor ikke noget tid til at skrive før tidligst på fredag. Det er jeg ret øv over. Tænk, at man kan blive nærmest afhængig af at skulle ind i Daniels og Karens verden hver dag. Men sådan er det vist at være forfatter. Man har lov til at være en lille smule skør. 🙂

Jeg har læst korrektur på en forfatterkollegas manuskript i weekenden. Det kan anbefales at gøre det, hvis man kan afse tid fra sit eget. Det er så fascinerende at få et indblik i en andens univers, mens det endnu er ufærdigt og uudgivet. Det er også en god måde at holde sit blik skarpt på, hvad man selv skal holde øje med.

Nu var det kun en korrektur og ikke en betalæsning, og det var en billedbog, ellers havde jeg nok ikke haft tid. For tingene spidser lidt til nu, og der skal prioriteres benhårdt, hvad jeg bruger min tid på. Dette er så i denne uge gået ud over bloggen. 🙂 Jeg håber at kunne skrive noget mere interessant i næste uge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *