Lidt reklame for Haslev Minibogmesse

Haslev Minibogmesse er et lokalt initiativ, hvor en bunke forfattere med tilknytning til Faxe Kommune, heriblandt mig, får lov til at vise vores bøger frem. Det foregår på Haslev Bibliotek lørdag d.3/2 kl.12-17, og der er gratis adgang. Udvalget af bøger er meget bredt. Der er ungdomsbøger, fagbøger, digte, slægtsbøger og skønlitteratur i en skøn blanding, da det ikke er en bestemt genre, men forfatternes tilknytningsforhold, der har været kriteriet.

Jeg er meget spændt på, hvordan det kommer til at gå. Jeg har også fået et kvarter til at sige noget klogt om min bog, så nu må den udadvendte side for alvor findes frem igen. Det er kl.13.15.

Det er første gang sådan noget bliver arrangeret i Haslev. Jeg håber, det bliver en succes, så vi også kan komme igen næste år. Provinsen lever!

Skulle du befinde dig i nærheden af Haslev på lørdag, synes jeg da du skulle kigge forbi. Det er et arrangement, der helt sikkert kan sørge for nogle overraskelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *