Jeg bliver så glad

Det er så skønt, når folk kan lide min bog. Sabrina fra Sabrinasblog har skrevet en anmeldelse, og det lader til, at hun også kunne lide den. Hun roser især skrivestilen, og det gør mig jublende glad, for det tyder på, at jeg har ramt rigtigt med min blanding af gammeldags sprog og en mere læsevenlig tone. Der er også ros til dialogerne og Daniels replikker. Det er jeg stolt over, for lige der var jeg meget i tvivl om, hvor sarkastisk og flabet, jeg skulle gøre ham. Han er bestemt ikke så sarkastisk som mange andre af genrens helte, men han har humor, og det, håbede jeg, ville skinne igennem.

Stor tak til Sabrina for at bruge tid på min bog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *