Skriv en bog på et år – uge 19 og 20

DIALOGER

Har man mere end en person i sin bog, og det er nok det mest almindelige, så har de brug for at tale sammen med jævne mellemrum. Dialoger kan bruges til at løsne en tung tekst lidt op, skabe afveksling, videregivelse af information til både karakterer og læsere, til at lægge spor ud og antyde karakterers relation til hinanden.

I en stor del af handlingen i Ellekongen er Karen overladt til sig selv og sine egne tanker. Gennem alle redigeringerne lykkedes det mig at fordele lidt samspil og dialog med andre mennesker, så jeg synes nu, at der er en rimelig balance. I toeren har jeg lidt det modsatte problem. Når man tænker på, at hun befinder sig i det, der skulle være en øde skov, er der et heftigt rend af personer. Men det er jo en gylden mulighed for at øve sig lidt på dialogernes vanskelige kunst.

Når man har en introvert personlighed og derfor ikke har den store erfaring i at samtale med Gud og hvermand, kan det der med at få skruet en dialog sammen, så det lyder naturligt, godt være en udfordring. Tilmed foregår handlingen i 1700-tallet, hvor folk talte meget anderledes, end vi gør i dag. At skrive en dialog fuldstændig som de gjorde dengang ville være dræbende for både læser og forfatter, så jeg tilstræber et lettere gammeldags sprog, der stadig er forståeligt og forhåbentlig føles nogenlunde friskt. Der optræder ord som ‘vederstyggelighed’ og ‘brøde,’ jeg kan ikke lade være, jeg elsker sådan nogle ord. Det kan godt komme til at lyde lidt højpandet engang imellem, fantasy er en nem genre til at fortabe sig i mystiske gloser og højtidelige tirader, men når jeg så læser replikkerne igennem, virker det nu som om, de passer meget godt til personen. Det er vist godt, jeg har min redaktør til at luge ud i dem.

Samtaler foregår ganske ofte mellem flere end to personer, det er også en udfordring hele tiden at skulle gøre opmærksom på, hvem der siger hvad på en nogenlunde subtil måde. ‘Sagde han’ og ’sagde hun’ er inkvitter, der for det meste er et godt valg, men har du tre-fire i træk, bliver det lidt for kunstigt, især hvis replikkerne er korte. Jeg varierer derfor med at beskrive handlinger. Hvis en person klør sig i håret, mens han taler, kan læseren godt regne ud, hvem der siger noget. Eller jeg beskriver, hvordan stemmen lyder og hvilken virkning, det har på synsvinkelpersonen.

Dialog er et godt redskab til at vise følelser med. Jeg har lige haft en scene med en temmelig ophidset person, en der er skyldbetynget og en, der gerne vil beskytte den ene person. Det kommer til udtryk i det, de siger (jeg vælter mig i ‘vederstyggeligheder,’ det er skønt) og deres handlinger og måde at tale på.

Man kan også antyde personernes forhold til hinanden gennem deres måde at tiltale hinanden på. Er det en, personen holder af? Eller hader de hinanden af et godt hjerte? Selvom de taler høfligt, kan det sagtens skinne igennem ved ordvalg og kropsholdning. Daniel kan godt være noget af en drillepind og jeg har en person, der i forvejen ikke kan døje ham. Sådan noget kan man godt mærke, og Daniel kan da heller ikke lade være med at drille ham yderligere, hvilket ikke forbedrer forholdet imellem dem. Det er sjovt at skrive, og det bidrager til at beskrive, hvordan relationen forværres.

Nå, nok om dialoger. Jeg skal i gang med den næste. Håber jeg. Den sidste uge har budt på meget tilstedeværelse på sociale medier omkring min bogudgivelse, forberedelse til min optræden og mailen frem og tilbage med folk, der skal interviewe mig. At en forfatter bruger 80% af sin tid på markedsføring og 20% på at skrive, tror jeg på. Jeg er derfor kun nået op på 36182 ord. Denne uge bliver nok ikke bedre, da jeg skal forberede mig på Herlufsholm Fantasy Bogmesse. Derefter kan jeg forhåbentlig give den en skalle skrivemæssigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *