Ellekongen er kommet fra tryk!

Mandag aften laver jeg som regel et Skriv en bog på et år-indlæg. Jeg havde planlagt at skrive noget dybsindigt om dialoger, fordi jeg i denne uge netop har skrevet et par dialoger, men så kom der en mail fra forlaget. Trykkeriet har været effektive og leveret bøgerne en dag før tiden …

Forlægger Line havde lagt et par billeder på instagram, som jeg ikke er på, (det kunne være jeg snart skulle få lavet om på det) men hun havde vedlagt dem i mailen. Manisk trykkede jeg på de små kasser over teksten og bandede Udkantsdanmarks ringe internetforbindelse langt væk, for det tog evigheder. Men så …

dukkede det her frem.

Jeg jublede højt til stor overraskelse for mand, hunde og kat på skødet. Der var et billede mere:

Og nu formår min hjerne ikke andet end at lade øjnene se forelsket på billederne. Jeg har selvfølgelig lagt et billede på facebook og har fået travlt med at besvare kommentarer. Så jeg tænker, mit indlæg om dialoger må komme i næste uge, når jeg er faldet ned igen. 🙂

I morgen tager jeg ind på forlaget og henter mine frieksemplarer. Jeg kan ikke vente på pakkeposten. Forlægger Line foreslog, at jeg kunne få dem på fredag til arrangementet på Hovedbiblioteket. Som om jeg kan vente så længe! Så i morgen kommer der måske et begejstret indlæg igen. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *