Skriv en bog på et år – uge 18

LIDT OM SKRIVEGRUPPER

I går mødtes jeg med min gamle skrivegruppe. Ikke i arbejdsøjemed, det var ren hygge, men når skrivende mennesker samles går snakken uvægerligt – også – om skrivning. Vi fik ikke gået i dybden, men hvor var det skønt at få vendt nogle ting med nogle, der har fulgt processen lige fra Ellekongens start.

Jeg kan ikke anbefale nok at finde sig en skrivegruppe. Når man sidder i ensom majestæt og skriver på det, der kun befinder sig inde i ens eget lille hoved, er det nemt at komme i tvivl eller omvendt lulle sig selv ind i en tro på, at det er genialt, det man skriver. For det meste skifter det alt efter, hvilken del af processen, man befinder sig i, men det er netop det, der er det svære. Det er så svært at bedømme sit eget værk.

Nogle forfattere klarer den del ved at have en eller flere betalæsere, der giver feedback på deres manuskripter. At være med i en skrivegruppe stiller lidt større krav, fordi man skal gøre gengæld. Det tager tid fra ens egne skriverier, men til gengæld får du lært en hel masse ved selv at skulle tage stilling til en tekst og give kritik samt ikke mindst høre, hvad de andre mener. Man ender med nogle gevaldig skarpe øjne og til sidst kan man spotte en passage på lang afstand, hvor man bare ved, at ‘her vil Beatrix mene sådan og sådan,’ eller ‘Mirjam vil nok sige at udenfor skal være i to ord.’

Skrivegruppemøder tager tid, især hvis det er en stor gruppe. Vi var seks, og flere synes jeg faktisk ikke, man skal være. Seks tekster, fem mennesker, der skal gennemgå deres kommentarer – det tager tid. Man kan komme om det ved at sende kommentarerne til hinanden, men det giver også noget uvurderligt at møde hinanden ansigt til ansigt. Jeg var som regel helt høj efter et sådant møde.

Man skal heller ikke glemme den effekt, det kan have på ens skrivetempo, at der sidder nogle mennesker og forventer noget tekst fra en. 🙂

Møderne døde ud efterhånden som der kom børn til og ambitionerne blev lidt for forskellige, men vi kan stadig betalæse for hinanden. En af os har været udgivet forfatter længe allerede, så er der mig, der meget snart bliver det, en anden er det kun et spørgsmål om tid, for hun er simpelthen så talentfuld, en tredje redigerer sin vanvittigt spændende og godt researchede fantasyroman fra det gamle Grækenland, en fjerde skriver i øjeblikket mest til sin blog om livskvalitet, men jeg er sikker på, at hun en dag griber romanpennen igen, for hun er sprængfyldt med gode idéer og den sidste er en meget dygtig illustrator og tatovør og et sindssygt kreativt menneske.

4/6 af gruppen

Vi kendte ikke hinanden til at starte med, men jeg kan ikke forestille mig processen uden dem. Så spring endelig ud i det, hvis du kan finde en gruppe mennesker, der vil det samme som dig, også selvom du ikke kender dem. Du får lidt hår på brystet og en bedre bog, inden den skal til forlag og bare det at have et netværk af skrivende venner er guld værd.

Nå, men bortset fra det, er søndagen som regel den dag, jeg får skrevet mest, men det kunne jeg jo ikke i går, så jeg er kun nået op på knap 35000 ord. Men jeg vil nu ikke bytte. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *