Skriv en bog på et år – uge 17

AT LAVE SINE EGNE FORTOLKNINGER AF MYTER

Når man skriver fantasy, henter man ofte inspiration i gamle sagn og myter. Vikingernes gamle guder er populært stof for tiden, hvilket ses hos Malene Sølvsten og Siri Pettersen som nogle af de nyeste forfattere, der har taget afsæt i de gamle nordboeres trosverden.

I Tågespind har jeg ladet mig inspirere af senere tiders overtro, der hos bønderne gik fint i spænd med kristendommen. Ellefolk. Det er med vilje, jeg ikke kalder dem elverfolk, det klinger lidt for meget af Tolkien. Jeg kan godt lide ordet ‘elle.’ Det er i mine ører forbundet med den natur, hvorfra de er rundet, og rækker bagud i tidens tåger.

Theodor Kittelsens smukke billede ‘Huldra forsvant’

Jeg har taget mig nogle friheder i forhold til de gamle folkesagn for at gøre mine ellefolk unikke. Det har man heldigvis lov til som forfatter. Mine ellefolk passer til min historie. Jeg har dog respekt nok for dem til ikke at have gjort dem ufarlige. Hele pointen med at mennesker fortalte historier til hinanden om mystiske væsener, var vel for at skræmme hinanden. Hvorfor lave om på den tradition?

Ellepiger, fanget af min nabo, Eva Schiermacher

I toeren kommer vi dybere ned i min fortolkning af ellefolket. Men vi skal også en tur længere tilbage end 1700-tallet, faktisk helt tilbage til 500-tallet. Hvad troede de på dengang? Myterne om de gamle guder er mange, men vi ved ikke så meget om, hvornår folk begyndte at tro på dem. Myterne blev først skrevet ned flere hundrede år efter kristendommens overtagelse og er derfor ikke nødvendigvis helt troværdige i deres gengivelse. Der er en del arkæologiske fund, som der er forskellige fortolkninger på.

Hvem er ham her f.eks.? Han er fundet i en mose og stammer fra det 5.århundrede e.Kr.

Genkendelige scener udspiller sig dog på andre fund.

En guldbrakteat, der viser Balders død.

Der er altså rimelig frit spillerum for fantasi og fortolkning, og det er en fed legeplads for en forfatter. Der skal nok være nogle religionsforskere, der er uenige i min fortolkning. Jeg vil gerne leve op til mit princip om at være så tro mod kilderne som muligt. Men altså, det er fiktion, som forfatter må jeg indse, at historien er det vigtigste. Og troværdigheden er nok spændt ud i forvejen, når vi snakker ellefolk. 🙂

Jeg er nået op på 34271 ord, det går da fremad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *