Skriv en bog på et år – uge 14 – nu kører det igen

Så er Ellekongen sendt til sats – yay og gulp på samme tid. Nu kan der ikke laves mere om. Men nu regner jeg med, at jeg kan give den fuld gas med nyskrivningen.

Jeg kan vel egentlig ikke blive ved med at kalde det nyskrivning – lad os bruge arbejdstitlen på værket: Ildvætten. Jeg ved ikke, om det bliver den endelige titel, men den falder meget godt i tråd med Ellekongen, så lad os bare bruge den indtil videre.

Det tog lige lidt tid at komme tilbage i historien. Selv nogle få dage, hvor jeg ikke skriver, kan få mig væk fra historien. Jeg glemmer detaljer både skrevne og uskrevne. Jeg skal arbejde på at komme ind i stemningen fra den pågældende scene igen. Det kan godt hjælpe med et inspirationsbillede:

Dette er et dejligt billede taget af min nabo på vej til arbejde. Det fanger rigtig godt stemningen i min historie. En let morgentåge over et moseområde, en solopgang, det bliver ikke meget bedre.

Et blik på omslaget til Ellekongen hjælper også altid. 🙂

Men for det meste læser jeg lige op på et par af de foregående sider, og så er det bare om at skrive mig ind i stemningen igen. Det tager som regel et par tilløb, men nu kører det. Jeg er kommet op over 30 000 ord. Det er lige lidt mere særligt at komme op over et rundt tal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *