Skriv en bog på et år – uge 13 – når ens emsige redaktør forstyrrer skriveflowet

Hele ugen er gået med at sende Ellekongen frem og tilbage mellem forlaget og mig. Der bliver ved med lige at være nogle småting. Søndag sendte jeg det atter håbefuldt ind til hende. I dag havde jeg tidligt fri og glædede mig til at bruge hele eftermiddagen på at skrive på toeren. Jeg nåede kun at sidde en halv time, så tikkede der en mail ind: Der er lige en håndfuld ting mere … Hvis du kan have det klar inden onsdag …

Indrømmet, jeg var ved at rive mig i håret lige der. Atter engang måtte jeg scrolle igennem 244 wordsider for at finde tre småbitte rettelser. Jeg måtte se min eftermiddag forsvinde mellem siderne på Ellekongen i stedet for på fortsættelsen.

Ærgrede jeg mig? Om jeg gjorde. Men faktisk er jeg rigtig glad for at have en så emsig redaktør. Bogen bliver bedre og bedre, og jeg vil ærgre mig endnu mere, hvis en eller anden tåbelig fejl slipper igennem til den trykte udgave. Så hellere slave manuskriptet igennem 10878 gange.

Så, undskyld Line, at jeg var ved at kalde dig slavepisker. Du er guld værd og jeg er meget glad for din indsats med bogen.

Folk har spurgt ind til redigeringsprocessen og hos nogle har jeg fornemmet en undren over, at man overhovedet får tilsendt rettelser. Som om de tænker, at det ikke længere er min bog, at det originale værk bliver ødelagt. Som om en forfatter er en kunstner, der har skabt noget perfekt fra starten af.

Jeg ser mere mig selv som en håndværker. Det første færdigskrevne manuskript er en klump ler, en rå trækasse. Det er i redigeringerne, at håndværkeren viser sin kunnen. Former, høvler, sliber, forgylder, til noget løfter sig op af det ufærdige, som man kan være bekendt at vise til andre mennesker.

Rettelserne er kun forslag, som man kan tage til sig eller lade være. Det er stadig min bog, og jeg kan stå inde for hvert et ord. Jeg har hørt skrækhistorier om redaktører, der nærmest overtager bogen. Det er ikke tilfældet her, og jeg kan kun anbefale, at man kigger godt og grundigt på sin redaktørs kommentarer. Tit og ofte har de ret.

Jeg nåede sølle 336 ord i dag, men når alt kommer til alt, er jeg godt tilfreds med arbejdsindsatsen.

PS: Det siges, at i alle bøger findes der fejl, som slipper igennem forfatteres, redaktørers, korrekturlæseres etc. øjne. Så der dukker såmænd nok også en op i min. Måske to. Nej, højst én.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *