Sidste redigering

En del af min ferie er blevet brugt til at lægge allersidste hånd på redigeringen af Ellekongen. Det har været en lidt nervepirrende proces forstået på den måde, at nu kan jeg ikke ændre mere. Det, jeg har skrevet nu, er det, der kommer til at blive udgivet. Der bliver ikke lavet mere om. Det der mantra, der har kørt i min hjerne … skriv nu bare, du kan altid lave det om … det holder ikke mere. Jeg har trykket send og bogen er nu i forlagets hænder.

For at dulme nerverne lidt har jeg besluttet at belønne mig selv med en bog denne gang, så jeg vil bestille denne:

God, gedigen fantasy for voksne oversat til dansk, som vi har gået og sukket efter i Danmark så længe. Jeg glæder mig, men forhåbentlig tager de 700 sider ikke for meget tid fra skrivningen.

Næste gang jeg ser mit manuskript har den været igennem korrektur, og jeg skal rette kommaer og slåfejl og så skal den til tryk. Det er godt nok ved at være tæt på nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *