Skriv en bog på et år – uge 3 – synsvinkler

I denne uge har jeg beskæftiget mig meget med at finde Daniels stemme. Hele den første bog fortælles ud fra Karens synsvinkel. I denne vil jeg gerne give Daniel hans egen del af historien. Han får sine egne kampe, som ikke vil komme til deres ret, hvis vi kun ser dem gennem Karens øjne.

Men nu har jeg skrevet en hel bog fra Karens synsvinkel. Det er ikke let at hoppe over i et andet hoved. Det kræver noget arbejde. Daniel er en anden personlighed. Han er impulsiv, følelsesladet og tager tingene, som de kommer, hvor Karen bekymrer sig mere og bruger mere tid på at lægge planer.

Den forskel må gerne kunne mærkes. Det kunne være fedt, hvis læseren med det samme kan mærke, om det er den ene eller anden person, der har synsvinklen i de forskellige kapitler uden at de dog adskiller sig så meget, at det føles som to forskellige bøger.

Men det er godt nok svært at komme ud af Karens hoved, især fordi hun også får sine kapitler, så jeg skal ikke for langt væk fra hende. I min plan har jeg fordelt kapitlerne alt efter, hvem der har mest på spil i det, så det skifter jævnligt. Jeg bryder mig ikke om, at der er flere synsvinkler i et kapitel, så det kommer ikke til at ske i min bog.

Geografisk kommer mine to hovedpersoner ikke til at være så langt fra hinanden, men Daniel er meget insisterende. Han vil have noget at skulle have sagt også, så der er ingen vej udenom. Jeg må gøre det arbejde, der skal gøres.

Jeg har aldrig udfyldt et karakterark for mine personer, sådan et hvor man skriver hårfarve, øjenfarve, største frygt, største ønske osv. ned. Det er for kedeligt, og jeg synes ikke, jeg kommer tæt nok på mine personer.

Jeg deltog engang i et af Irene Pedersens 6 ugers kurser og hendes råd om at skrive sig ind i personerne kan jeg bruge. Spørgsmålene, man kan bruge, kan være så mange, hovedsagen er, at du kommer i gang med at skrive og at din person kommer til at tale, så du lærer ham/hende at kende. Sæt tyve minutter af, hvor du skriver løs uden at holde tænkepauser. Når de tyve minutter er gået, stiller du et nyt spørgsmål og skriver i tyve minutter igen. Det behøver ikke at være et spørgsmål, det kan også være en situation, personen skal reagere på.

Det er en god metode og den virker for mig, men den kræver, at man skriver en masse som ikke kommer med i ens bog. Derfor har jeg kun fået skrevet 421 ord i selve manuskriptet. Ikke meget, men jeg håber at forarbejdet er det værd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *