Paranormal romance

Ifølge Goodreads er paranormal romance ‘romance novels in which the future, a fantasy world or paranormal happenings are an integral part of the plot.’

Tjek.

Romantikken foregår ofte mellem mennesker, vampyrer, formskiftere, feer, dæmoner, hekse osv. og kan foregå i vores verden eller en fantasyverden.

Tjek.

Jeg går ud fra, at en fortidsverden også tæller med. Der er trods alt mange vampyr romances, der foregår i Victoriatidens England. Benno Moes vampyrhistorie finder sted i Frankrig under revolutionen. Selvom den måske ikke er romance, så er der dog ret mange kærlighedselementer.

Netop vampyrer har aldrig sagt mig det helt store. Jeg syntes, de var skræmmende, dengang de var uhyggelige udøde, der sugede blod. Da de så gik hen og blev førsteelskere, havde mit lille hoved svært ved at følge med. Jeg har skam læst lidt af Twilightserien og synes, den er udmærket. Jeg har læst næsten hele Pernille Eibyes Blodets Bånd-serie, mangler kun den store finale, og når den har kunnet holde min interesse fangen gennem indtil videre otte bøger, så er der jo noget ved den. Jeg kan sagtens se mulighederne i at have så skæbneramt en person. Det, der går galt for mig, har intet med bøgerne at gøre.

I mit hoved er og bliver vampyrer døde mennesker, der er stået op fra graven. Døde mennesker er kolde og at kysse – for slet ikke at tale om at have sex med – et dødt menneske … Ad. Nogle forfattere lader deres vampyrer være født ind i en særlig vampyrrace, og det er jo en måde at komme udenom problemet på.

Nu er der heldigvis andre væsener, som i min konservative hjerne er lidt mere varmblodede. Dæmoner, varulve osv. Fælles for mange af dem er, at de har nærmest evigt liv, og så er det kæden hopper af for mig i mange af de YA-serier. En fyr, der har levet i hundredvis af år, mødt hundredvis af kvinder, falder for en teenagepige. Bevares, en charmerende, slagfærdig og dyb teenager, men alligevel. Aldersforskellen må da betyde noget, tænker jeg. Men det er nok bare mig, der er blevet for gammel.

Jeg købte faktisk romancen mellem Bella og Edward. Jeg kunne se, hvad det var, han følte sig tiltrukket af. Hun får ham til at le. Jeg havde måske også lidt ondt af ham. Tænk at flytte rundt og starte forfra på skolen til evig tid … Jeg havde nok til sidst valgt at lade mig brænde op i solen, men den mulighed havde han så heller ikke.

Ovenstående bøger er danske bud på paranormal romance. Og jeg synes, de gør et godt stykke arbejde på hver deres måde. Væsenerne er meget forskellige fra guder og halvguder, engle og dæmoner til klintemøer, vampyrer og irske ånder. I dette indlæg skrev jeg, at jeg ikke havde læst så mange paranormal romances på dansk endnu. Det, har jeg da ved nærmere eftertanke fundet ud af, slet ikke passer, som I nok kan se.

Nicole Boyle Rødtnes Elverskudserie blev jeg nødt til at eje. Dels fordi hun skriver godt og underholdende, dels fordi konceptet mindede om min. Men hun gør det heldigvis helt, helt anderledes, og det er netop det skønne ved genren. Når alt kommer til alt, kan alle plots koges ned til:

1) To … hm … personer møder hinanden.
2) De skal overvinde diverse forhindringer for at få hinanden. De ender ikke altid med at få hinanden, men de prøver.

Ud fra disse to punkter vokser så forskellige historier som dem ovenover. Hvis der er nogen af dem, du ikke har læst, så skynd dig at få det gjort. Det er fantastiske historier. Billedet er ikke superskarpt, mine fotografiske evner er ikke særlig gode, det beklager jeg.

Hvordan endte jeg så med at skrive en paranormal romance? Min første vage idé om plottet gik faktisk i retning af gysergenren. Men ellekongen ville det anderledes. Hele mytologien omkring ellefolk drejer sig om deres evne til at forføre mennesker, så det lå meget i kortene. Eller også var det Karen, der nægtede at bukke under. Eller også var det en forfatter, der forelskede sig i sine personer og undte dem lidt godt. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *